Øvrige muligheder

Blåvand Zoo 

En lille zoo park, der giver mulighed for en hyggelig dag sammen med masser af dyr. Du kan komme helt tæt på og se løverne blive fodret eller klappe en ged. Parken giver dig mulighed for at have jeres egen hund med i snor, er børnevenligt og ligger 37 km fra færgen (Esbjerg). Klik her for mere info. 

Ribe og Ribe vikingcenter

32 km væk fra færgen (Esbjerg) er Ribe, som er Danmarks ældste by og har en fantastisk charme og historie. Vikingcenteret er lavet så du kan tage tilbage i tiden og se hvordan vikingerne levede og opleve et rigtig vikingmarked. Klik her for mere info om Ribe. Klik her for mere info om Vikingcenteret. 

Kolding Storcenter

Jyllands største shopping center, er placeret 72,6 km fra færgen (Esbjerg). Shopping centeret byder på over 120 butikker og restauranter. I centeret ligger Nordisk film biograf, så efter en lang dag med shopping kan man sætte sig tilbage og se en god film. Klik her for mere info.

Lalandia 

Billund har mere en Legoland, nemlig Lalandia. 64 km fra færgen (Esbjerg) ligger det tropiske vandland med vandrutsjebaner og sjov for hele familien. Klik her for mere info. 

Tirpitz

Tirpitz i Blåvand ligger 38 km fra færgen (Esbjerg). Skjult i klitlandskabet kan du opleve historier om rav, det barske vestkystliv og Anden Verdenskrig. Tirpitz egner sig mere til de voksne, der har en interesse i det historiske. Klik her for mere info.