Sæsonpladser 

Bliv fastligger på Rødgaard Camping, vi tilbyder et bredt udvalg af faciliteter og familiære forhold...

At være fastligger er en livsstil. Det er hyggeligt og nemt når vognen står det samme sted. For jer, der ønsker et fleksibelt fristed hjemmefra, er en sæsonplads hos os det helt rigtige. 

Solnedgang

Fanø ligger tæt på Esbjerg, og efter en hurtig færgetur kan man nyde øen’s skønne natur, den brede sandstrand og slappe af, langt væk fra den travle hverdag.

Vores sæsonpladser er store og omringet af hække, som giver optimale læ forhold.  Desuden giver hækkene mulighed for privatsfære og hygge på den enkelte enhed. 

Solnedgang

Pladsens sanitære faciliteter er moderne og opfylder enhver campist’s ønsker.  Vi har for nyligt renoveret både køkken- og badefaciliteterne. På Rødgaard Camping er det gratis at gå i bad.

Vi har gjort meget for at campingferien også skal blive børnenes ferie. Vi har minigolfbane, funbikes, indendørs- og udendørs legeplads, trampoliner og hoppepuder i lange baner.

Solnedgang

Her opstår hurtigt venskaber på kryds og tværs af alder og nationer. Bliver det for hektisk på legepladsen ligger en af Danmarks mest børnevenlige strande kun 900m væk. Stranden er bred og man kan gå langt ud før der bliver dybt.

Solnedgang
Sanitær
Minigolf

Hvorfor Fanø? - og hvorfor Rødgaard Camping?

10 hurtige...

* Det er hurtigt at komme til Fanø - 12 min. med Fanøfærgen. Når man kommer om bord på færgen bliver hverdagen's stress efterladt på fastlandet.
* Fanø er godt for sjælen. De store naturområder, den kilometer lange strand og roen er Fanø's speciale.
* Når du er fastlægger på Rødgaard Camping får du en "Færge Bizz" aftale og kan rejse tur/retur med færgen billigere. 
* Rødgaard Camping har meget at byde på. Vi er blandt andet den eneste Camping plads på øen med egen restaurant, bageri og indendørs legeland.
* Vores sanitære faciliteter er nyrenoveret. Næsten alle faciliteter er indrettede som familierum.
* Camping pladsen har to køkkener, hvoraf det ene er helt nyt. Her findes der fjernsyn, køleskab, ovn og spisepladser til 12 personer.
* Vores pladser er store, nogle helt op til 170m2, og alle godt beskyttede af hække. Priserne er lavere end andre pladser op ad Vestkysten.
* Til børnene findes der legepladser, indendørs legeland, minigolf og meget meget mere. 
* Vores gæster kommer igen år efter år. Fællesskabet er godt og over sommeren har vi forskellige arrangementer for vores faste gæster.

Campingpladsens takster 2022

Campingpladsen er åben for fastliggere fra 01.04.2022 – 01.10.2022...
 Som fastligger på Rødgaard Camping er det gratis at gå i bad. 

Priser Sæson / Fastliggere

   
 Sæsonplads
Fra   9500 kr.
01.04.22 - 01.10.22
max 130 totale overnatninger*
 ForårspladsFra   4800 kr.01.04.22 - 30.06.22
max 60 totale overnatninger*
 EfterårspladsFra   2750 kr.15.08.22 - 01.10.22
max 35 totale overnatninger*
 Priserne inkluderer elmåler og brusebad
  
 
Vinteropbevaring2000 kr.  
 Vintercamping           2550 kr.01.10.22 - 31-03-23Kun efter aftale
 El pr. kWh fra 4,9 kr.Med forbeholdAfregnes efter pakker
 BrusebadGratis  
 WIFI Sæson350 kr.  
 Årligt antennegebyr375 kr.  
 Tilmeldingsgebyr antenne275 kr.  
 Etablering af antenne675 kr.  
    
 Vandhane på pladsen250 kr.  
 Etablering af vandhane 500 kr.  
    
    
 Pladspleje:   
 GræsslåningEfter aftale  
 HækkeklipningEfter aftale  
 Fuld pakkeEfter aftale  

* Derefter 20 kr. per døgn per person

Priserne på sæsonpladserne omfatter husstand med hjemmeboende børn indtil 18 år.

for at se vores aktuelle tilbud for den kommende sæson

Køkken- og badefaciliteter

Hos Rødgaard Camping har vi moderne faciliteter med høj hygiejnestandard...

Toiletter og bad

Rødgaard Camping har to servicebygninger der er indrettet med store familietoiletter babyrum og aflåselige vaskekabiner. I har også mulighed for at leje Jeres helt private familierum.

Den ene servicebygning er blevet renoveret i 2014 og indeholder nu 3 separate toiletter med håndvask, 4 store bruserum og 3 store dejlige familierum. 

Køkken

På Rødgaard Camping er der 2 campingkøkkene
I den ene servicebygning er der et lille køkken. Udenfor er der opstillet borde og bænke, så I kan nyde Jeres mad i det fri.
Det store nye køkken er indrettet med to indendørs spisepladser til 8 personer. Her er der mulighed for at hygge sig med et godt glas vin, imens manden laver mad.

Vaskeri
Er uheldet ude eller ferie ekstra lang, så har vi også et lille vaskeri, hvor der står vaskemaskine og tørretumbler klar. Her betaler du med dit chipkort som udleveres ved ankomst.

Solnedgang
Sanitær
Minigolf

Ordensregler

For at alle kan få et dejligt ophold, har vi samlet nogle informationer og ordensregler....

På en campingplads bor der mange mennesker på et begrænset areal. De har alle forskellige vaner, og det er netop en del af charmen ved camping. For at alle kan få et dejligt ophold, har vi samlet nogle informationer og ordensregler. 

  1. Lejrchefen og dennes assistent(er) har ansvaret for ro og orden, og de er til rådighed, hvis der opstår problemer. Lejrchefens anvisninger skal altid følges.
  2. Alle der går ind på camping pladsen bliver betragtet som dagsgæster. Dagsgæster skal tilmeldes på kontoret. Dagsgæster må benytte campingpladsens faciliteter i tidsrummet 08-23 (Dette gælder ikke indendørs legeland. Her betales alm. gældende takst). Gæster der forefindes på pladsen uden for dette tidsrum, vil blive opkrævet overnatningsgebyr.
  3. Vi beder dig vise hensyn over for andre campinggæster, og gør opmærksom på, at støjende adfærd ikke er tilladt. Berusede gæster med dårlig adfærd vil øjeblikkeligt blive bortvist fra pladsen af hensyn til andre gæster. I tidsrummet kl. 23-07 skal der være ro på pladsen.
  4. I meget våde perioder i sæsonen, kan det være nødvendig at lukke for bilkørsel på campingpladsen. Vi beder vores gæster vise hensyn og parkere bilen uden for pladsen. Dagsgæster må ikke køre ind på pladsen. Chip Kort til bommen er personligt og må ikke udlånes til andre. Under opholdet skal al kørsel indskrænkes til det mest nødvendige, og denne nødvendige kørsel skal altid foregå i skridttempo (under 10 km/t). Vi beder alle tage ekstra hensyn, især omkring kontoret, restauranten og legepladserne. Fra kl. 23.00 til kl. 07.00 er al motorkørsel på pladsen forbudt. Bemærk, at bommen er lukket i dette tidsrum, og man vil derfor ikke kunne komme ud eller ind. Alkoholkørsel på pladsen vil blive meldt til politiet.
  5. Brug af enhver form for våben og fyrværkeri er forbudt på pladsen.
  6. Det er tilladt at grille ved enhedspladsen, dog ikke ved kraftig vind. Grillen må ikke placeres direkte på græsset eller på møbler tilhørende camping pladsen. Der kan lånes fliser til dette ved henvendelse i receptionen. Ved affaldscontainerne er der opstillet en blikspand til grillkul og grillbriketter.
  7. Det er ikke tilladt at ryge i Rødgaard Campings bygninger.
  8. Af hensyn til brandfaren skal der altid være 3m mellem enhederne. Det er dog tilladt at parkere sin bil i mellemrummet. Ved ankomst til pladsen beder vi om, at vores gæster orienterer sig om, hvor brandslukningsmateriellet befinder sig. Der er desuden opsat brandskilte overalt på pladsen, der informerer om forholdsreglerne ved brand. Ved brand eller ulykke ring 112, og informer receptionen/lejrchefen.
  9. Fællesfaciliteter, dvs. toiletter, vaskerum, køkken o.l., skal efterlades i samme stand, som du ønsker at forefinde dem - dvs. rene og ryddelige. Familietoiletterne er fra 15.juni til 15.august til familier og ikke enlige svaler. Dette beder vi jer respektere. Visse afdelinger af de sanitære forhold vil være aflåst i tidsrummet 22-07. Små børn må ikke benytte toiletterne alene. Leg på toiletterne er forbudt. Vi beder forældre tage en snak med børnene, om leg på de rigtige steder, så de forsat kan nyde campingferien. Der vil være rengøring dagligt. Imens der gøres rent er bygningen lukket.
  10. De på pladsen opstillede affaldscontainere skal altid benyttes. Vær med til at gøre noget godt for miljøet – sortér dit affald. Vi har containere til alm. køkkenaffald, pap & papir, flasker & dåser. Henkastning af tom emballage, dåser, cigaretstumper eller andet affald på pladsens arealer er ikke tilladt. Området omkring affaldscontainerne er overvåget.
  11. Børns leg med vand, tøjvask, rengøring af grønsager eller lign. ved pladsens officielle vandhaner er ikke tilladt. Bilvask er ikke tilladt, dog kan campingvognen vaskes efter aftale med lejrchefen.
  12. Lukketiderne på de udendørs legeområder bedes overholdt af hensyn til de omkringliggende gæster. Leg og boldspil må ikke finde sted uden for de udvalgte områder. Spørg lejrchefen hvor! Rødgaard Campings overnattende gæster u.12 år har en times gratis legeland om dagen. Henvendelse på kontoret/ Café Axel.
  13. Det er tilladt at have hund eller andre kæledyr på pladsen, hvis de ikke er til gene for andre gæster. Ved ophold på egen enhed skal kæledyret ligeledes være i snor og må ikke kunne bevæge sig ud herfra. Efterladenskaber fjernes straks. Dyrene skal holdes i snor og luftes uden for campingpladsen. Må ikke medbringes på toiletterne.
  14. På afrejse dagen skal pladsen forlades senest kl. 12.00. Hytten og værelser skal senest forlades kl. 11.00. Udlejningsenheden skal forlades i ryddelig og ordentlig stand. Dit campingpas udleveres, når du afregner for dit ophold ved afrejsen.
  15. Campingpladsejer og lejrchef påtager sig intet ansvar for beskadigelse eller bortkomst af campinggæsternes ejendele. Den, der beskadiger bygninger, materiel eller medcampisters ejendele, kan gøres ansvarlig efter de almindelige erstatningsregler. De fleste campinggæster er naturligvis hensynsfulde i deres optræden. Sanktioner mod de få, der ikke overholder pladsens ordensregler, kan være bortvisning og i grove tilfælde tillige inddragelse af campingpasset.