Westküstenparadies Fanø

Nur 900 m von Rødgård Camping entfernt liegt einer der schönsten Strände Dänemarks, aber Fanø hat noch viel mehr zu bieten ...

Stranden
Vestkystens paradis - Fanø har en af Danmarks flotteste badestrande beliggende kun 800 m fra Rødgaard Camping Fanø.
Den flotte og meget børnevenlige badestrand indbyder med sine store vidder, det fantastiske badevand og hvide, brede bølger af sand til masser af gode oplevelser, hvad enten de tilbringes med diverse aktiviteter eller i en stille stund. Kom og nyd den friske luft, solnedgangen, klitterne og den afslappede stemning på Fanø.

Dragefestival
Verdens største dragefestival afholdes hvert år på Fanø. Festivalen tiltrækker op mod 5000 drage-interessede fra hele verden, og giver tilskuerne rig

mulighed for at se de flotte drager både i ugen før, og i ugen efter festivalen

Rav
Når det har blæst et par døgn fra vest eller sydvest, og det derefter bliver stille med roligt vand, er forholdene gunstige for at finde rav.

Rav findes bedst på faldende vand. Det meste rav driver ind på stranden med søplanter, tangplanter og træstumper, der flyder ligesom rav. Mange samlere søger ravet i vandet på lav dybde.

Fanø strand har været storleverandør af rav gennem tiderne - den flade strand og det stærkt saltholdige vand får lettere ravet til at flyde ind.

Cykel- og vandrestier
Der er udlagt 4 afmærkede vandreture, der går igennem et bredt udvalg af Fanøs naturtyper. Vandreturene er alle afmærket med gul farve på lave træstolper i skoven - skoven er rig på planteliv og dyreliv. I august er der desuden den skønneste flora af hedelyng.

Der er også rig mulighed for at nyde Fanø på dens mange cykelstier – man kan køre hele vejen fra Nordby til Sønderho, samt til strandene ved Fanø Bad og Rindby Strand.

Du kan finde flere informationer om Fanø på www.mitfanoe.dk

 

Fanø
Fanø
Fanø

Lidt om Fanø's historie

Kun 10 minutters sejlads fra Esbjerg, ligger Danmarks skønneste ø – Fanø...

Fanø bærer på en spændende historie, som afspejler sig i det samfund som øboerne lever i.

De to skipperbyer Nordby og Sønderho, med deres stråtækte huse og små gader er alle medvirkende årsager til at Fanø i mere end 100 år har været et helt fantastisk populært feriemål for folk i Danmark og fra udlandet.

Gaderne og atmosfæren i Nordby og Sønderho, står som levende minder om Fanøs maritime storhedstid der startede i ca. 1750, og sluttede i takt med 1. Verdenskrigs indtog.

Fanø er en lille ø på kun 56 km2. Geologisk set er det en meget ung ø – kun få tusinde år gammel.

Øen er dannet ved, at vind og havstrømme har aflejret en eller flere sand banker, der i årenes løb er vokset og er blevet dækket af plantevækst. En proces der fortsætter den dag i dag. Der sker bl.a. en stadig tilførsel af sand til øens vestkyst.

I dag er Fanø et levende og aktivt samfund med ca. 3.200 indbyggere. De fleste af øens borgere bor i de 2 historiske søfartsbyer Nordby og Sønderho, mens turismen er centreret omkring Fanø Bad, Rindby og Sønderho.

For mere information omkring Fanøs historie se www.aldus.dk